DEN KREATIVE RESURSE

Kreativitet skal opmuntres og trænes for at være fuldt tilgængeligt som resurse. Til gengæld er de kreative kræfter stærke, undersøgende, nyskabende og fremsynede.
Der kan derfor være rigtig god grund til, at sætte fokus på de kreative skjulte kræfter hos den enkelte og i en virksomhed samlet set. 

Teater Spektrum har med et unikt program specialiseret sig i, at sætte lys på og fremelske kreativiteten hos den enkelte og/eller hos større medarbejdergrupper.
Ved hjælp af træning i improvisation, fysiske udfordringer, mentale dilemmaer, leg og latter og masser af hårdt arbejde, udfordrer vi den enkelte til grænsen – og over den.
Og herovre, på den anden side af det vi troede, vi formåede, er der uanede resurser og masser af viden, vi helt havde glemt, at vi havde. 
Arbejdet kan være mere eller mindre ambitiøst, og henvender sig til både ledere og medarbejdere.
I den mindre ambitiøse udgave, har arbejdet en stærk, teambuildende karakter. Den enkelte vil opleve sig selv og sine kolleger i helt nye roller, og med overraskende talenter og muligheder.
Dén nye viden kan man så med fordel tage med sig ind i og bruge i et projektarbejde; en ny afdeling; i forbindelse med omlægninger af arbejdsområder og arbejdsforhold e.l.  
Skal arbejdet til gengæld være mere ambitiøst, og føre til grundlæggende forandringer og nye innovationsmuligheder på virksomheden, skal virksomheden indstille sig på længere forløb og andre understøttende og medspillende tiltag.
Og så er der til gengæld uanede muligheder for udbytte.

Se også:

TEAMBUILDING

UNDERHOLDNING OG EVENTS