IB FRENDØ - skuespiller og underviser
Ib har siden 1982 arbejdet professionelt som skuespiller. Han har spillet på en bunke scener i landet, og ikke mindst været en flittig spiller på de danske revy-scener. Her særligt på Rottefælden i Svendborg og i Sønderborg Revyen, hvor han spillede i en årrække.
Af film- og TV-produktioner han har været med i kan nævnes: Rejseholdet, Ørnen, Slip Hestene Løs og Solkongen.
Tilbage i 1997 blev Ib tilknyttet erhvervsteatret Dacapoteatret i Odense, hvor han har været i en årrække. Lige siden har han, en meget stor del af sin tid, været beskæftiget med at bruge sine kompetencer i arbejds- og erhvervslivet, som både spiller, underviser og procesleder, og det gør Ib til en af de allermest erfarne på området herhjemme.
Ib er en erfaren underviser og instruktør indenfor både drama, revy, forumteater, improvisation og fysisk træning.