Forestillinger om at arbejde for og med ældre 

“Borger på rehab”

 – en morsom og rørende forestilling om at arbejde med ældre mennesker på godt og ondt. Om rehabilitering, tværfagligt samarbejde og faglighed. Vi kommer hele vejen rundt og møder både borgere og beboere og pårørende og assistenter, hjælpere, terapeuter og sygeplejersker. 

“Din lede møgkælling!”

 – En rå forestilling uden fine følelser om pleje hos meget udfordrede borgere og beboere. Forestillingen behandler temaer som forebyggelse af forråelse og håndteringen af vold og trusler i arbejdslivet. Vi arbejder med personalets muligheder for og veje til at møde selv ekstreme situationer fagligt og professionelt. Så relationer opbygges og ikke nedbrydes. 

 “Kan du ikke tåle lugten?!”

 – en bevægende forestilling om mobning og kollegaskab på arbejdspladsen. Tag fat på det tabubelagte emne på en håndterlig og konkret måde, hvor vi ikke udpeger syndere, men arbejder med kultur, mønstre og fastlåste roller.

“Conny, Kent og Karen”

En forestilling om at arbejde med mennesker med alkoholrelateret demens. Her kan I møde Karen, den tidligere internationale top-journalist , Kent, som har været sømand og Conny som bare ikke har haft mange chancer, og så de mennesker der er ansat til at hjælpe dem. Vi arbejder med at skabe reaktion og nærvær og med at tackle grænseoverskridende adfærd.