Rikke Bendsen
Stifter af og partner i TeaterSpektrum
Uddannet skuespiller i 1986 og har spillet på landets små og store scener. Nævnes kan: Det Kongelige Teater, Odense Teater, Svalegangen, Kaleidoskop og Caféteatret. Af film og TV kan nævnes “Kun en Pige”, “Krystalbarnet” og “Dansen med Regitze”.
Rikke har en Reumert, en Oscarnominering (bedste udenlandske film) og en række mindre priser i kufferten.
Hun har de sidste 22 år næsten udelukkende beskæftiget mig med at benytte og udvikle teatermetoder til brug i erhvervslivet, og hører til blandt de mest erfarne på området herhjemme. Først ansat og uddannet som forumskuespiller i Dacapoteatret. Siden medstifter af og kunstnerisk leder i forumteatret Fiction&Work.
I 2005 stiftede hun TeaterSpektrum, som hun har stået i spidsen for siden.
I 2015 tog Rikke en diplom i ledelse.
Rikke er lidenskabeligt optaget af kommunikation og relation.
Hendes drivkraft i arbejdet er at skabe udviklende og lærerige synergier mellem erhvervslivet og teaterhåndværket. Og via aktive og inddragende læringsformer sætte medarbejderes og lederes kreativitet, kompetencer og faglige nysgerrighed i spil, på en måde der udvikler relationer og skaber varig læring.
Sideløbende med sit øvrige virke, skriver Rikke teaterdramatik, og har fået opført 8 forestillinger på landets scener. Hendes kundskaber som skribent og dramaturg, kommer hende til gode i feltet teater/erhvervsliv, når hun planlægger og skriver skræddersyede scener og teaterforestillinger til arbejdspladser, organisationer og institutioner.